Om paragrafferne §§
Det kan være utrolig svært at holde styr på alle de paragraffer, man støder på, når man skal finde et opholdssted, et botilbud eller dagbeskæftigelse. Derfor har vi her forsøgt at give en kort forklaring på de forskellige paragraffer, som I måske er stødt på.
Serviceloven §52 og Serviceloven §66
Når et barn eller en ung skal flytte på et opholdssted, skal kommunen træffe en afgørelse om det. Kommunen træffer denne afgørelse med afsæt i Servicelovens §52. Her træffes der afgørelse om, at barnet eller den unge kan anbringes på et opholdssted, der er godkendt efter servicelovens §66.
§52 er altså ”anbringelsesparagraffen” mens §66 er ”godkendelsespragraffen”.
Læs mere om: Servicelovens § 52 og Servicelovens § 66
Serviceloven §76
Servicelovens §76 omhandler efterværn. Loven henvender sig til udsatte unge, der har haft en kontaktperson eller været anbragt umiddelbart før de fyldte 18 år, og som har brug for støtte for at sikre en god overgang til voksenlivet.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.
Alle vores opholdssteder tilbyder efterværnsindsats.
Læs mere om: Servicelovens § 76
Serviceloven §107
Servicelovens § 107 henvender sig til borgere, der er over 18 år. Hvis man ikke kan klare sig selv i egen bolig, kan kommunen bevilge et midlertidigt ophold i et botilbud.
Serviceloven § 108
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Læs mere om Servicelovens § 107 og Servicelovens § 108
På Botilbuddet Fuglsang har vi pladser både efter § 107 og § 108. Et botilbud efter § 108 henvender sig udelukkende til borgere over 18 år.
Beskæftigelse og STU
På vores afdeling for STU og beskæftigelsesindsatser opererer vi inden for tre lovområder.
LAB-loven
(Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Loven er målrettet unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som har brug for en individuel og målrettet indsats, med henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
Indsatsen skal, i det omfang det er relevant, være sammenhængende med eventuelle sociale og sundhedsmæssige indsatser.
Vores beskæftigelsesindsatser efter LAB-loven tager primært udgangspunkt i § 91.
STU-loven
Unge under 25, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, har et retskrav på at få tilbudt en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
Uddannelsen er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv. Den har til formål, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.
Serviceloven § 104
Her er der tale om et aktivitets- og samværstilbud for borgere, der har fået tilkendt førtidspension.