Harlekin (Beskæftigelse og STU)

På Ny Havnevej i Mariager har Fonden Hedehuset et træ- og metalværksted og et kreativt værksted. Desuden har vi en butik, et pakkeri og et testcenter. Vi har et meget kompetent personale, som kan tilpasse de daglige opgaver, så det passer den enkelte borgers forudsætninger og interesser. Vi kan dermed imødekomme mange forskellige borgeres interesse.

Borgeren vil indledningsvist blive tilknyttet et værksted, hvor borgeren bliver inkluderet i en gruppe, som kommer i det samme værksted. Denne tilknytning til en bestemt gruppe af mennesker giver borgeren stabilitet, hvilket kan skabe ro og frigive ressourcer til at arbejde med de arbejdsrelaterede eller sociale udfordringer, den enkelte har. Hvis borgeren ønsker at skifte værksted, så er dette selvfølgelig muligt, men man er kun tilknyttet ét værksted ad gangen. Fælles for mange af vores borgere er, at de ikke har et godt og stabilt netværk. Det er derfor også formålet, at de faste grupper kan hjælpe borgerne med at skabe et netværk. Borgernes sociale udvikling vil derfor både blive understøttet af værkstedsunderviseren og i fællesskabet på værkstederne. Vi arbejder ud fra en relationsorienteret tilgang, hvor vi forventer, at vores personale indgår i en oprigtig relation til de borgere, der er tilknyttet vores tilbud. Vi mener, at dette skaber et trygt og rummeligt miljø, der er nødvendig for at understøtte borgernes udvikling.

Et forløb ved Hedehuset Beskæftigelse og stu er individuelt tilrettelagt, hvilket muliggør, at vi kan imødekomme en bred vifte af behov og problemstillinger. Vi er et rummeligt tilbud, der kan rumme mange forskellige typer af mennesker samt deres udfordringer, og vi kan være fleksible, når vi sætter borgerens rammer, hvilket betyder, at vi kan tage hensyn til borgerens særlige behov.

Når man visiteres til et beskæftigelsestilbud hos Fonden Hedehuset, bliver man tilknyttet et af vores værksteder samt får tildelt en primær værkstedsunderviser, som er ansvarlig for både den faglige- og sociale indsats. Værkstederne deles mellem flere af vores tilbud, og i hverdagen vil grupperne i værkstederne være sammensat af stu-elever, borgere der er visiteret til LAB 32 samt borgere i et aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse. Dette er kun muligt, fordi vi laver individuelt tilrettelagte forløb, og derfor kan sikre, at rammerne kan rumme de borgere, der er der på samme tid.​​

Ring eller skriv til os hvis du vil vide mere om vores tilbud​

Udover tilbud om bosted for børn og unge har vi også flere forskellige tilbud til voksne, bl.a. bosted til udviklingshæmmede voksne samt for borgere med autisme.

​​

Vi har 2 botilbud; en dagbeskæftigelse med bl.a. STU samt bostøtte til voksne i eget hjem.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvem vi er, og hvad vi kan som socialpædagogisk opholdssted.

​​

Du er også altid velkommen til at komme forbi og kigge nærmere på vores opholdssted og botilbud – men af hensyn til os alle, beder vi dig kontakte os inden og aftale nærmere.​